Alarmsignaler


Hvordan identificerer man en potentielt voldelig mand? Er der overhovedet nogen tegn?

Først og fremmest: hvis noget undrer dig eller virker mærkværdigt, bør du stole på din intuition frem for at finde rationelle (bort)forklaringer på hans opførsel.


Han fortæller ærligt og åbent om, hvordan hans sidste partner mishandlede ham.

Ofte er det præcist omvendt. Langt de fleste mænd, der påstår, at de er blevet mishandlet af deres partner, har reelt været den voldelige part i forholdet (det skal nævnes, at vold også forekommer, hvor kvinden faktisk er den voldelige partner).

Han bebrejder sin sidste partner for, at forholdet gik i stykker.

Dette kan være et tegn på, at han ikke er villig til at tage ansvar for egne handlinger. Prøv at lægge mærke til, om det kun er i forbindelse med sit tidligere forhold, at han fralægger sig ansvaret, eller om det er karakteristisk for ham. Der er risiko for, at han senere vil bebrejde dig, alt der går galt, mens han selv holder sig hævet over enhver kritik.

Han har været næsten usandsynligt uheldig livet igennem.

Ser han sig selv som offer for omstændighederne uden at tage højde for, hvordan han selv bidrager til, at tingene udvikler sig for ham, som de gør? Er det altid alle andres skyld? Har han de bedste intentioner og de mest troværdige forklaringer på sit medfødte uheld? Virker han reelt mere uansvarlig end "uheldig"? Har han tendens til altid at blive misforstået og komme galt afsted? Halter økonomien? Halter karrieren? Har det knebet med at få tidligere forhold til at fungere? I så fald vil du næppe blive den kvinde, der kommer til at opleve, at det pludselig går ham godt.

Han er et yderst følsomt menneske, der ofte er blevet såret i fortiden og har svært ved at finde forståelse.

Roser han dig for din tolerance og forståelse? Fryder han sig over, at du er helt anderledes end de kvinder, han har kendt tidligere? Siger han, at han altid har drømt om at møde én som dig? Næste fase kan meget vel blive, at han bebrejder dig, at du slet ikke er så tolerant, som han troede. At du slet ikke er så forstående. At du alligevel er "som alle de andre".

Du er hans bedre halvdel?

Køber han biografbilletter uden først at spørge, hvilken film du har lyst til at se? Køber han tøj, han gerne vil have, du går med? Ringer, mailer, SMSer han til dig ustandseligt? Og udspørger dig om, hvad du har lavet - og med hvem? Vil han være sammen med dig hele tiden, så du bliver nødt til at negligere venskaber, aflyse familiebesøg, skære ned på fritidsinteresser og arbejde? Insisterer han altid på at køre bilen? Og holde bilnøglerne? Og din taske? Fremtiden kan meget vel være, at han betragter dig mere som sin ejendom end et selvstændigt, tænkende individ.

Vil han altid have ret?

Lytter han interesseret til, hvad du fortæller om dig selv, dit liv, dit arbejde, dine drømme, håb og ønsker? Har han respekt for dine meninger og overbevisninger? Når I er uenige, synes han så det er helt i orden, I har hver sin mening? Hvis han spørger dig om din mening, og den ikke stemmer overens med hans egen, forsøger han så at overbevise dig og få dig til at erklære sig enig med ham? Søger han kompromiser i højere grad, end han forsøger at gennemtrumfe sin egen vilje? Hvis ikke, bør du næppe sætte din lid til, at der senere i forholdet vil blive plads til dine meninger, behov, ønsker og drømme.

Siger han, du gør hans liv værd at leve?

Er du hans livs kærlighed? Taler han om børn og ægteskab meget tidligt i forholdet? Idealiserer han dig? Har han urealistiske forventninger til, hvor lykkelig han bliver sammen med dig? Det næste, du risikerer at høre er, at du gør hans liv til et helvede.