Karakteristika for voldelige forhold
I begyndelsen er disse forhold vidunderlige. Du tror, du endelig har mødt prinsen på den hvide hest.
Du bliver overøst med opmærksomhed, gaver, blomster, middage, komplimenter, kærlige ord og breve.
Din partner kan ikke få nok af dig og går iblandt til ekstremer for at være sammen med dig.
Når du sidder i saksen, begynder det at gå ned ad bakke. Det kan vare uger, måneder eller år, inden dette sker.
Forholdet udvikler sig til en følelsesmæssig rutschebane. Drama bliver en del af hverdagen. Det er næsten umuligt at sætte en
finger på, hvad det grundlæggende problem i forholdet er.
Hver gang det virker som om, tingene begynder at gå bedre, indtræffer en ny episode nærmest ud af det blå.
I reglen bliver du beskyldt for at være årsagen til problemerne, mens din partner ikke synes at tage ansvar overhovedet.
Når du begynder at distancere dig følelsesmæssigt, bliver din partner pludselig opmærksom, kærlig og betænksom igen. Iblandt
i en grad, hvor det virker som om, I er vendt tilbage til "Hvedebrødsdagene".
Når din partner er slem, er han virkelig slem. Og når han er god, er han decideret vidunderlig! Og du undrer dig
over, hvorfor du var så ulykkelig tidligere, når I kan have det så godt sammen.
I det øjeblik, du begynder at slappe af og blive forhåbningsfuld, starter en ny serie af dramaer. Og cyklus gentages igen. Og
igen. Og igen. Og igen..