Myter
- vold finder kun sted i fattige og dysfunktionelle familier
- voldelige mænd er vokset op med volden derhjemme
- alkohol er årsag til, at mænd opfører sig voldeligt
- den voldsramte kvinde provokerer selv volden
- voldelige mænd har problemer med at udtrykke deres vrede
- voldelige mænd er lette at identificere
- voldsramte kvinder er kvinder, der elsker for meget
- voldsramte kvinder hader alle mænd
- ofrene overdriver volden; hvis det var så slemt ville de forlade forholdet
- voldelige mænd er psykopater eller lider af andre psykiske sygdomme
- voldsramte kvinder søger ubevidst efter voldelige mænd
Fakta
Vold finder sted i samme omfang i alle sociale lag.
Mange voldelige mænd er ikke opvokset med volden. Og mange mænd, der er opvokset med vold bliver ikke selv voldelige.
Alkohol er ikke årsag til voldelig opførsel, den er blot en undskyldning.
Ingen provokation kan retfærdiggøre eller undskylde brugen af vold. Kvinder er blevet udsat for vold af årsager så
forskellige som: opvasken var ikke ordnet, barnet var uartigt, hun havde ikke lyst til sex.
Voldelige mænd har ikke problemer med at udtrykke vrede overfor chefen, kollegaen, vennen.
Voldelige mænd er ofte charmerende og meget vellidte i deres omgangskreds.
Voldsramte kvinder elsker ikke for meget; de bliver udsat for vold mod deres vilje.
Voldsramte kvinder hader ikke mænd, de hader at blive udsat for vold.
Ofrene overdriver ikke volden, de har tendens til at bagatellisere den.
Mange voldsramte kvinder, der bliver i det voldelige forhold er blevet udsat for trusler, hvis de forlader forholdet.
Truslerne spænder vidt: trusler på livet (eget eller families), trusler om at børnene bliver taget fra dem, trusler
om økonomisk ruin.
Voldelige mænd er ikke psykopater eller psykisk syge, de er slet og ret voldelige.
Voldsramte kvinder søger ikke ubevidst efter voldelige mænd; oftest er der i lang tid ingen tegn på, at manden er voldelig.
Læs desuden Myter om vold
mod kvinder på Dansk Kvindesamfunds website.