Pårørende til voldsramte
Hvis du ønsker vished for, om nogen lever i et voldeligt forhold, vil du næsten altid være nødt til at spørge direkte.
Ganske vist skjuler langt de fleste ofre, at de lever i et voldeligt
forhold, da der er stærke følelser af afmagt, ydmygelse, usikkerhed og frygt involveret, men det er ikke altid ensbetydende
med, at de ikke ønsker, at nogen skal række en hjælpende hånd frem.
Beslutter du dig for at spørge direkte, så forbered dig grundigt først.
Og sørg for, at der er tilstrækkelig med tid til rådighed. Det er en
god ide på forhånd at læse mest muligt om voldelige forhold, så du har
en grundlæggende viden om, hvad der sker bag lukkede døre. Det er også
en god ide at deltage i debatfora og spørge andre ofre til råds; de
fleste vil velvilligt dele ud af gode råd og egne erfaringer, hvis det
kan hjælpe en i samme situation.
Tal sammen i enerum, hvor der ikke er risiko for forstyrrelse
og husk at gøre opmærksom på, at samtalen vil blive holdt fortrolig.
Vær specifik og direkte. Sig, at du har bemærket sådan og
sådan, at det bekymrer dig, og om der er noget, du kan gøre for at
hjælpe.
Undlad at have forventninger til samtalens forløb. Det er
meget sandsynligt, at du ikke får noget at vide med det samme, men det
vil ikke blive glemt, at du har tilbudt hjælp. Og det er
værdifuldt for offeret at vide, at der er hjælp og støtte at hente.
Omvendt kan det ske, at du pludselig bliver tilhører til en lang og
smertefuld fortælling. Det er vigtigt at lytte og undlade at dømme. Vær
indstillet på, at du ikke behøver at give gode råd. Offeret vil ofte
selv vide, hvad der er nødvendigt, og hvad hun har brug for. Du kan få
det at vide ved at lytte omhyggeligt og stille uddybende spørgsmål.
Der er ingen smutveje ud af et voldeligt forhold. Du skal
således ikke forvente, at offeret er parat til at skride til handling,
selv om du har hørt en skildring, der får dig til at mene, at det
eneste rigtige er at forlade forholdet øjeblikkeligt. Hold dine
meninger for dig selv medmindre, du bliver spurgt direkte. Du har med
et menneske at gøre, der i reglen har været udsat for langvarig,
skånselsløs kritik og er vant til at skulle følge sin voldelige
partners meninger og "gode råd". Dine velmente meninger og råd kan
derfor have modsat effekt og ødelægge fortroligheden.
I stedet kan det være en hjælp at huske offeret på hendes
stærke sider, og hvad hun har opnået til trods for det voldelige
forhold. De fleste ofre har behov for at blive mindet om, at de er
kompetente mennesker. Det er også vigtigt at minde offeret om, at hun
ikke på nogen måde er skyld i volden; den er ikke noget, hun
"fortjener".
Undlad endelig at sætte spørgsmålstegn ved det, offeret fortæller. Det kan måske virke både overdrevent og surrealistisk, men
det er desværre dagligdagen i de fleste voldelige forhold. Selv om du hører det utrolige, er det vigtigt, at du tror på, hvad
du bliver fortalt. Og at du giver udtryk for, at du tror på det. Den voldelige partner vil i reglen ikke vise mindste tegn på
voldelig adfærd, når andre er til stede, så offeret er eneste vidne til de voldelige episoder og har ingen til at bakke sig op.
Kommer I til at tale om den voldelige partner, så undlad at omtale ham negativt. Du kan i stedet sige, at hans handlinger
ikke er OK.
Der er nogle helt konkrete ting, du kan gøre i samråd med
offeret, der kan være en stor hjælp. Det kan dreje sig om at tage med
som bisidder og støtte hos læge, socialrådgiver, krisecenter, advokat.
Det kan være at udarbejde en plan for flytning, hvor du kan bevare det
store overblik og følge op på, at de praktiske ting bliver ordnet. Det
kan være at hjælpe offeret med at fortælle om voldsepisoderne hos
politiet og sikre, at anmeldelsen tages alvorligt. Men husk, at det
skal ske i samråd med offeret; sker det bag hendes ryg risikerer du, at
hun oplever samme umyndiggørelse, som hendes voldelige partner udsætter
hende for. Med andre ord: spørg om lov, før du gør noget.
Vær desuden opmærksom på enkeltpersoners underretningspligt i henhold til
Servicelovens §36:
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes
for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,
har pligt til at underrette kommunen.