Volden skjules
At være offer i et voldeligt parforhold er forbundet med følelser af
skyld, skam, ydmygelse og en stor mængde forvirring. Som offer vil du
typisk have en tro på, at du er helt eller delvis skyld i volden; en
opfattelse din voldelige partner velvilligt bakker op. Hans
sønderlæmmende kritik og beklagelser over dig peger også i retning af,
at det er dig, der er noget galt med, hvilket igen understøttes af, at
han beskylder dig for selv at være årsag til de verbale angreb. Eller
øretæverne.
"Du gør mig så gal" høres hyppigt efter, at slagene er faldet. Så du gør dig umage for ikke at gøre ham gal uden
tanke for, at intet, ikke en gang ekstrem vrede, berettiger, at han slår.
Hvis det sker, at du reagerer følelsesmæssigt (vredt, såret, frustreret, grædende, appellerende) på det
umenneskeligt hårde og konstante psykiske pres mens fælles venner eller familie er tilstede, får de indtryk af,
hvor "hysterisk", "uretfærdig", "vanskelig" eller "temperamentsfuld", du er. Kun yderst sjældent vil andre se, hvad der
ligger bag disse reaktioner, da din partners værste opførsel foregår i det skjulte og uden vidner.
I reglen vil din voldelige partner også nægte at tage ansvaret for sig selv og sin opførsel. Alt er din skyld, forårsaget af
din opførsel, din inkompetence, din manglende evne til at læse hans tanker og forstå hans behov.
Du føler, at det i høj grad er din egen skyld, at forholdet går så
elendigt, fordi der er ting, du reelt eller indbildt gør forkert. Det
er flovt, pinligt og skamfuldt. Og i den situation ønsker du ikke at
påkalde dig omgivelsernes opmærksomhed, men gør alt, hvad du kan for at
skjule, hvad der foregår. Dårligt humør, manglende overskud,
forsømmelse af familie og venner bortforklares med stress og travlhed
og mange løfter om at "ses senere". Og er der nogen, der skulle finde
på at spørge til, hvordan det går på hjemmefronten, trækker du dig
tilbage af frygt for at blive gennemskuet, fordi tanken om at andre får
indblik i dine fejl og mangler er mere, end du kan bære.
Også andre forhold kan gøre sig gældende. Du er blevet truet
med, at børnene bliver taget fra dig, hvis du går. Du er blevet truet
med økonomisk ruin. Du får konstant at vide, at du aldrig vil kunne
klare dig uden ham - at der ikke er nogen, der vil hjælpe dig. Du
udsættes for psykisk terror i en grad, hvor du lever i evig frygt for
konsekvenserne af at bede om hjælp til at komme i sikkerhed. Og du
alene kender alvoren bag truslerne og er ikke et øjeblik i tvivl om, at
han mener hvert et ord. I værste fald er du blevet truet med, at han
slår dig, børnene eller anden familie ihjel, hvis du forlader ham.