Voldsramte kvinder


Voldsramte kvinder er alle ofre for vold udøvet i hjemmet af deres kærester og ægtemænd.

Voldsramte kvinder mener ofte, at de ikke er voldsramte; de kan ikke selv identificere sig med deres eget billede af en voldsramt kvinde.

Voldsramte kvinder kan ikke nødvendigvis genkendes eller udpeges, hun kan være din nabo, din søster, din veninde, din kollega, din datter.

Voldsramte kvinder gør alt for at skjule volden, og de er i reglen så dygtige, at ingen fatter mistanke. Samtidig er de mestre i bortforklaringer og undskyldninger, der ofte peger i alle andre retninger end vold.

Voldsramte kvinder kommer fra alle samfundslag, hun er dommeren, ekspedienten, lægen, psykologen, rengøringsassistenten, pædagogen, den studerende, den arbejdsløse, den pensionerede og den hjemmegående husmor.

Voldsramte kvinder er ikke svage mennesker. De er stærkere end de fleste, og det er de nødt til at være for at overleve volden og samtidig forsøge at få tilværelsen til at hænge sammen.